Sikkerhed i verdens mest kriminelle by

Vi er taget ud til Chris van Wyk, der er forfatter og politisk debatoer. Han bor i et af Johannesburgs paenere kvartere, der under apartheid var forbeholdt de hvide. 15 aar efter er omraadet ogsaa blevet tilgaengeligt for indere, sorte og farvede, som Cris Van Wyk selv, hvis de da har penge. Alle husene her er omkraenset med hoeje mure, prydet med private vagtfirmaers logoer og pigtraad paa toppen. Selvom planen hovedsageligt var at snake om Sydafrikas historie og det forestaaende valg, kan vi ikke lade vaere med at spoerge til disse umiddelbart overdrevne sikkerhedsforanstaltninger, han ogsaa selv har. Han fortaeller, at han ikke selv har sat murene op, installeret de fem panikknapper eller sikkerhedsdoeren ind til sovevaerelset. Han mener dog ikke, at det er overdrevet og fortaeller:
“Hver dag naar man aabner avisen er der en kvinde, som er blevet myrdet, et barn der er blevet voldtaget…”

Senere paa dagen tager vi til Santon Shopping Mall for at intervieve folk, bl.a. om sikkehedsspoergsmaal. Vi har valgt dette fine mall i haab om at at faa fat I folk over- og middelklassen, hvis vinkel vi ellers ikke faar saa meget paa vores rejse.
Vi snakker med i alt 18 personer, baade farvede, sorte, hvide og indere. De bor alle i sikrede huse, flere af dem hvor hele kvarteret er omkrenset af en hoej mur, og en vagt tjekker alle der kommer ind. De stoler generelt ikke paa det offentlige politi, og mange af dem vi moedte fraraader os staerkt at faerdes i Joburg centrum selv om dagen og ogsaa her ved mallen naar det bliver aften. Da vi spoerger folk, om de benytter offentlig transport er der kun en gruppe paa tre sorte fyre der svarer bekraeftende og de anbefaler os ligefrem at proeve det for oplevelsens skyld. Dog ikke efter moerkets frembrud. Alle andre er enten bange for at koere med minibusserne pga. kriminalitet, eller mener at det er for ineffektivt. Vi spurgte ogsaa folk, om de nogensinde havde vaeret i et ghettoomraade, og jo, det har de fleste, men da vi spoerger naermere ind til det, er det enten paa skoleudflugter eller touristture. En mand har koert igennem Soweto paa vej til arbejde en gang, han havde travlt. Det er den hurtigste vej fra hans hjem, men normalt koerer han en omvej.

Det er da heller ikke uden grund at folk her bekymrer sig. 1/3 af dem vi snakker med har vaeret udsat for mere eller mindre voldelige roeverien. Der ud over er Johannesburg ogsaa verdens mest kriminelle by (sammen med Rio de Jeneve) og har den hoejeste mordprocent.

Skrevet den 5. april af Ida (A) og Nanna.

Formiddag i Soweto

Lige nu sidder Ida, Amalie, Ida Klejsgård, Simone, Astrid, Kiki, Marie og Nanna og nyder solen i hostlets have. Det er en skøn have, med en lille bar, bordfodboldbord og et lille bålsted. Haven er et stilmix fra den vestlige hippietid, Bob Marley rasta og afrikanske tæpper, instrumenter og træfigurer. Tine og Julie er ude på en cykeltur i Sowetos slum (bare rolig, de har cykelhjelme på). Emil er lige kommet ud i haven efter hans første bad på turen, og Anne har lige overtaget badet efter ham. Mette og Lasse er smuttet med pengene – hen til en bank for at sætte dem ind på skolens konto.

You will die in Soweto
Vi ankom til Sydafrika – Joburg (Johannesborg) torsdag morgen efter en 24 timers lang rejse. Et par timer efter blev vi indlogeret på Lebos Soweto Backpackerhostel. Det er et hostel, som ligger midt i Soweto townshippet, hvor der bor mellem 4-5 millioner mennesker. Det område i Soweto er ikke som mange af os havde forventet. Der er små huset med fine haver, butikker, enkelte caféer m.m. Mange er glade ogsaa for at bo i Soweto, og som vores chauffoer sagde: "If your are born in Soweto, you will die in Soweto"
Vi har dog også fået at vide, at vi bor i den bedre del af Soweto. Senere i dag skal vi videre til Kliptown, som er et andet område i Soweto, som efter rygterne skulle være mere fattigt, og hvor der skulle være mere kriminalitet.
Og før vi får tegnet et helt idylisk billede af Soweto, skal det lige siges, at der i mange af husene ikke er vand og el. Der bor også tit mere en 10 personer i et lille 2 værelses hus.

Vi laver også noget
Vi har ikke bare ligget og daset i solen siden vi landede i torsdags. Vi har været til møde med den internationale sekratær for COSATU (Congress of South African Trade Unions), der kan sidestilles med LO i Danmark. I går har vi været på Apartheid Museet i Joburg. Der efter besøgte vi forfatteren Chris Van Wyk i hans hjem. Han har blandt andet skrevet to bogserier om Sydafrikas frihedskæmpere. Så var vi i Santon shopping mall for at interviewe forbipasserende og få nogle holdninger om politik,sikkerhed, kriminalitet, positivsaerbehandling, forholdende efter apartheid og mange andre ting, fra den mere velstillede del af befolkningen. Vi sluttede dagen med at spise aftensmad og drikke cocktails med nogle af Mettes venner.

Skrevet den 4. april af Ida (A) og Nanna.

Hvad betyder EPAerne for Swaziland?

Der er for nylig indgået en ny handelsaftale mellem EU og nogle tidligere kolonilande, heriblandt Swaziland. Vi har i forbindelse med vores fordybelsesuge sat os ind i EPA-aftalen og arbejdet nærmere med en konkret case vedrørende EPA-aftalens konsekvenser for sukkerproducenter i henholdsvis Swaziland og EU. Aftalen går i korte træk ud på at toldmurene fjernes for medlemslandene. Vi har snakket med flere forskellige aktører med interesse for aftalen.

I følge Afrikakontakt vil aftalen få store konsekvenser for Swaziland, hvis industri ikke er nær effektivt nok til den fri markedsøkonomi. Den øgede konkurrence kan i værste fald resultere i, at nyligt startede industrier går fallit.

Landbrugsraadet er derimod positivt stemt overfor aftalen og henviser til de mange tiltag, man fra EU’s side har foretaget for at give udviklingslandene plads på markedet. Her kan nævnes væsentlige nedlæggelser af sukkerproduktionen i EU-landene.

Vi vil på rejsen tale med forskellige aktører i kongedømmet Swaziland, og blandt andet høre hvilke argumenter Prins Dlamini, der er tidligere parlamentsmedlem, har for at indgå denne aftale. Derudover vil vi undersøge, hvorvidt den ”lille bonde” mærker ændringerne og om han overhovedet kender til EPA.