mandag den 27. april 2009

Sydafrikanerne gaar til stemmeurnerne

Resultatet af den endelige optaelling er paa forhaand klart. African National Congress (ANC) vinder valget i Sydafrika. Men der er en stadig stigende frustration og utilfredshed med partiet, der i manges oejne har svigtet den fattige del af befolkningen.

Koeen snor sig langs muren og rundt omkring et hjoerne af kirken, som i dagens anledning er blevet til et valgsted. Omkring fyrre mennesker staar og venter paa at afgive deres stemme. Det er morgen, luften er stadig lidt koelig, nogle gaber og andre staar og straekker sig.
Jeg er i Guguletu, et sort township uden for Cape Town. Jeg er fulgt med Juliet, som selv bor i kvarteret, hen for at stemme. Det er d. 22. april og alle i hele Sydafrika har fri paa grund af valget. Paa trods af apartheids fald i 1994, bor der stadig kun sorte i Guguletu ligesom i de andre townships i omraadet, og jeg er da ogsaa den eneste hvide der staar og venter i koeen.

Vinderen efter apartheid
"Jeg holder mig til ét parti – ANC – og det goer de fleste ogsaa", raaber Juliet glad ud i maengden, da jeg diskret spoerger til, hvem hun vil stemme paa. "Og det goer jeg mest af alt paa grund af Mandela".
Juliets parti haaber paa at vinde valget med to tredjedele af stemmerne. Hvis man dog lavede en meningsmaaling blandt de cirka fyrre mennesker her omkring mig, ville partiet vinde med et overvaeldende flertal. Mange har T-shirts paa med ANC-slogans, hvor der er et stort billede af praesidentkandidaten, Jacob Zuma, paa maven og neden under staar der "Vote ANC – Working together we can do more".
Mange fortaeller, at de stemmer paa dette parti, fordi det var partiet, der befriede Sydafrika fra apartheid. Det er kun femten aar siden, at apartheidsystemet blev besejret, saa det staar stadig klart i mange menneskers bevidsthed.
"ANC er den eneste frihedsbevaegelse, der er blevet testet, og vores politik var relevante dengang, ligesom den er det i dag", fortaeller 25-aarige Bongani Mabusela, der er aktivt medlem af partiets ungdomsliga. "Der er stadig mere at kaempe for i Sydafrika, og ANC er partiet, som kan tage kampen op".
Mabusale erkender, at hans parti kunne have gjort mere. Han skynder sig dog at tilfoeje, at "der ogsaa er blevet bygget rigtig mange huse til den fattigere del af befolkningen, og mange har faaet el og vand efter 1994".

Oekonomisk apartheid
I tydelig modsaetning til Mabusale, staar Patrick Bond. Bond er tidligere raadgiver for Nelson Mandela, i dag professor ved KwaZulu-Natal Universitetet og leder af Center for Civil Society Studies i Durban. Han har en klar mening om, at ANC paa mange punkter har forvaerret tilstanden i Sydafrika.
"I dag har vi oekonomisk apartheid i stedet for race-apartheid", fortaeller han. "ANC-regeringen har aendret sin politik fra at vaere typisk socialdemokratisk til at vaere pro-markedsorienteret".
Bond mener, at det i dag er skyld i den store arbejdsloeshed og fattigdom, som er
i Sydafrika. Mens Danmark er det land i verden med mindst ulighed, er Sydafrika et af de mest ulige lande i verden med en enorm kloeft mellem rig og fattig.
"Vi ser, at regeringen taler om venstreorienterede politikker. Naar man saa ser paa den faktiske politik, gaar de mod hoejrefloejen. De taler til venstre, men gaar til hoejre".
Problemet er for Bond at se, at der i oejeblikket ikke er et alternativt parti paa venstrefloejen, som vaelgerne i stedet kunne stemme paa.
"Saa det er aktivisternes vigtigste udfordring, lige efter valget, at begynde at presse regeringen", forklarer han. "Der skal startes en massemobilisering fra neden".
Ifoelge Bond tegner korruption den mest foruroligende udvikling i landet. Baade i det politiske system og ogsaa inden for politiet, er der udbredt korruption, som der boer handles imod.

No delivery, No vote
Flere af landets sociale bevaegelser er enige i dette syn. Abahlali baseMjondolo (Slumbeboernes Bevaegelse) mener ikke, at situationen i Sydafrika er blevet forbedret i de femten aar, hvor ANC har vaeret i regering. Bevaegelsen er bosat i slumkvarteret omkring Kennedy Road i Durban, hvor medlemmerne kaemper for retten til bolig, vand og el. De har ivaerksat en boykot af valget, No delivery, No vote. De mener ikke, at regeringen, som lovet, har leveret nogen service til borgerne i deres omraade.
"Hele systemet er korrupt", fortaeller praesidenten for Abahlali, S’bu Zikode, da jeg besoegte kvarteret for en uge siden. "Siden apartheids ophoer er vores samfund ikke blevet bedre. De sorte, der i dag har magten, undertrykker de samme sorte slumbeboere, som blev undertrykt under apartheid".
Han fastslaar, at "vi bor stadig i blikskure, vi har ikke el, og vi har kun fem vandhaner til 7000 familier. Disse ting vil regeringen kun forstaa, hvis vi protesterer".
"Det at undlade at stemme er for os en stemme i sig selv", pointerer han.

En blaekstreg paa tommelfingeren
I Guguletu ladet det dog ikke til, at No delivery, No vote-kampagnen har nogen virkning. Juliet og jeg er nu naaet inden for i kirken. Jeg har faaet anvist en haveplastikstol, som jeg maa sidde paa, mens Juliet stemmer.
Hun skal foerst hen og vise sit identitetskort, og faa bekraeftet, at hun er registreret som vaelger. Saa bliver der tegnet en blaekstreg paa hendes tommelfinger, saa hun ikke kan komme igen senere og stemme. Derefter faar Juliet overragt en halv meter lang stemmeseddel. Jeg taler imens med en valgobservatoer ved navn Ncumisa omkring dagens gang. Hun oplyser, at valget her i kirken indtil videre er forloebet roligt.
"Der var dog to personer, som havde to ekstra stemmesedler med i lommen. De lagde sedlerne i stemmeboksen inden vi kunne stoppe dem". Men naar vi taeller stemmerne, finder vi dem, for de har ikke et gyldighedsstempel, som de andre sedler", klukker Ncumisa, med et listigt smil paa laeben. Jeg er ret sikkert paa, at det er de faerrerste, som vil kunne snyde, uden Ncumisa opdager det.
Juliet har nu stemt og ser meget tilfreds ud, som om dagens arbejde nu gjort. Vi begiver os dermed ud af kirken og kan konstatere, at koeen ikke er blevet mindre, siden vi stod uden for.

Alle er sikre paa, at ANC vil vinde valget. Nu er spoergsmaalet, hvor lang tid befolkningen stadig vil se partiet som frihedskaemperen. Femten aar efter at hele verden jublede over den nyudraabte regnbuenation er der stadig sydafrikanere, som endnu ikke oplever, at loefterne om et bedre liv for alle er blevet opfyldt.


Skrevet d. 23. april af Nanna

1 kommentar: