torsdag den 23. april 2009

Fridage, anti - safari gruppen

Da jeg ved mine egne foraeldre er meget spaendte (og maaske en anelse utaalmodige) efter at hoere om hvad vi har lavet i fridagene vil jeg lige give et lige indblik i hvad nogle af os oplevede(Ida A, Nanna, Marie, Simone, Astrid og Kiki). Nanna har allerede beskrevet vores moede med kongen saa jeg tager fat straks derefter.
Molter foelger os til Manzini's busterminal for at finde en bus mod Tugela mouth som var vores naeste bestemmelses sted. Det skulle vaere en lille fisker/strand by ud mod det indiske ocean, godt 3 timer syd for graensen til Swaziland. Men da det er paaske og oven i koebet soendag er der ingen der vil koere os i hvert fald ikke til en pris som vi er villige til at betale! Efter lidt snakken frem om tilbage og lidt "prutte" triks faar vi dog en bil som viser sig at vaere en helt lille luksus bus, saa stemningen er hoej da vi endelig soendag eftermiddag koerer ud af Manzini by. Tiden flyver afsted isaer naar man har godt selvskab og er godt proivanteret! Vi naar efter et par timer til graensen og gaar mod tolden for foerst at blive tjekket ud af Swaziland og derefter ind i Sydafrika. Til sidst staar vi bare og venter paa vores soede chaffoer Sam som lige skal igennem. Imens vi venter bliver der joket med hvor meget vi ville vaere paa den hvis vores chaffoer ikke kom igennem. Det viser sig kort efter ikke bare at vaere en joke men virkelighed!
Foerst panikker vi lidt men Sam som jo er en yderst rar mand siger hurtigt at han nok skal skaffe noget andet transport til os. Da der er gaaet et par timer og moerket begynder at falde paa bliver vi dog igen lidt nervoese, isaer da Mette har fraraadet os at rejse naar der er moerkt samt fordi vi endnu ikke helt ved hvor vi skal bo i Tugela! Efter lidt tid faar vi dog fat i en anden chaffoer som koerer os videre imens Sam saa maa sidde og vente ved graensen paa han kommer tilbage. Stakkels Sam!
Efter lidt besvaer med at finde byen, da Charles vores nye chaffoer ikke kender omraadet, kommer vi endelig til en lille lidt smaa oede by hvor alle husene er indhegnet og der staar "armed responce" paa facaderne. Vi koerer frem og tilbage noget tid da vi ikke kan finde det og nogle fra gruppen begynder at blive lidt smaa nervoese tror jeg at jeg vil kalde det, og selv Charles begynder godt snart at ville tilbage. Sidste forsoeg paa at finde det sted vi gerne ville bo bliver at koere ned af en vej som viser sig at ende ud i stranden, altsaa skal bilen vendes. Midt i vendingen lyder et ordenligt brag! Det viser sig at vi er koert mod en stor beton klods og venstre fordaek er totalt flat og kofangeren er knaekket og haenger og dingler! Ikke helt optimalt eftersom det ikke engang var Charles bil men Sams og at han stadig havde 3 timer hjem!
Imens pigerne forsoeger at hjaelpe Charles med at finde det forsvundne reservedaek beslutter Astrid og mig os for at gaa paa jagt efter vores hostel. Da vi ikke kan finde det bliver vi enige om at gaa ind og banke paa et sted. Idet vi gaar ind af havelaagen naar Astrrid lige at sige, "tror du ikke de har saadan nogle kaempe store vagthunde her" foer gaet hvad, 2 store arrige hunde kommer lobende mod os! Da vi hverken toer gaa frem eller tilbage begynder vi med hinanden i haanden at raabe efter dem der bor i huset. Det viser sig der bor en ganske rar dame der foelger os hen til vores hostel som egentlig mere er en hytte. Et gammelt flipper par med deres surfer soen lejer hytter ud som man kan bo i. Helt perfekt for os!
I mellemtiden har pigerne fundet daekket under bilen og en frygtelig masse inder fiskere er traadt til som hjaelp.
Dagen efter smaa regner det, saa vi gaar bare op i byens eneste lille biks og koeber chokolade og daase mad og saa holder vi sommerhus hygge med spil, boeger og feminisme diskutioner til langt ud paa natten!
Tirsdag har vi faaet lavet en aftale med parets soen om at han og en ven koere os til Durban til det hostel hvor vi skal moedes med de andre. Med vores held med biler gaar der selvfoelgelig ikke lang tid foer tandremmen paa bilen ryger! Saa der midt paa motorvejen tilbragte vi 3 herlige timer med oplaesning fra Beverly Hills bog og Akon paa radioen! Bilen blev aldrig rigtigt fikset saa til sidst blev vi alle 6 piger med backpackere hente i en personbil og stuvet godt og grundet sammen! Tirsdag aften ankom dermed 6 meget, sulte, traette og lidt smaa gnavne piger til vores hostel i Durban for at finde ud af at de ikke havde registreret vores booking da det var Ida fra vores hold der havde ringet og booket til 6 pers. fra DK men ogsaa Ida fra safari der havde ringet og booket til dem 6 pers. fra DK! Det gik dog heldigvis op og vi fik alle en seng at sove i.
Saa meget for vores fridage, sikke en omgang! Heldigvis naaede vi lige at faa en enkelt dag paa stranden med sol og sand i maden!

1 kommentar:

  1. H.C.Andersen sagde: "At rejse er at leve". Noget tyder på, at I lever hårdt og sindsoprivende...

    SvarSlet